Om

Mit navn er Rosalba Osorio.  Mit modermål er spansk og jeg bor i Odense hvor jeg underviser kurser i spansk på forksellige niveauer.

Nedenfor kan du læse en af min elevs anbefalinger

Cand. Mag. i spansk og engelsk.

Syddansk Universitet

Odense, Danmark

Rosalba

Anbefalinger

Anbefaling af min lærer Rosalba Osorio, som har givet mig eneundervisning i spansk foreløbigt gennem halvandet år.

Rosalba er en højt kvalificeret og engageret underviser, med en udpræget sans for at aflæse elevens læringsstil, og målrette undervisningen efter individuelle ønsker og behov. Hun anvender varierende materialer, opgaver og læringstilgange så det samlede udbytte opleves motiverende og udfordrende i en konstant udviklende proces.

Man mærker at Rosalba brænder for sit faglige område. Hun er indlevende og smitter med sin entusiasme – og formår samtidig at holde styring og overblik.

Personligt oplever jeg Rosalba som en iderig kvinde med et positivt livssyn. Hun er meget sympatisk, og jeg medgiver hende de bedste anbefalinger – må flere få glæde og gavn af hendes mangeartede kompetencer.

Susanne Jensen 2014-2018


Jeg er en mand på 54 år som holder utrolig meget af at rejse i syd og mellemamerika. Har er sproget jo de fleste steder på spansk, så for at nyde mine ferier fuldt ud og få så meget kultur med hjem som muligt, valgte jeg at studere spansk.

Ikke nemt når man bliver ældre måtte jeg erfare og at sproget så på en del områder adskiller sig fra dansk og engelsk gjorde det til en udfordring at få lært at tale spansk. Jeg prøvede først to private undervisere inden jeg fandt Rosalba.

Her har jeg fået et rigtig godt kendskab til det spanske sprog og formår nu efter forholdsvis kort tid sammen med Rosalba, at tale og forstå spansk på et medium niveau. Det var tidligere svært at tale sproget med den usikkerhed der lå i mig for at sige noget forkert. Her har hun hjulpet mig utrolig meget med sin rolige og motiverende måde at undervise på. Altid fået mig til at turde udvikle sproget ved samtaler og haft den nødvendige tålmodighed når sproget drillede lidt for meget.

Rosalba er i sin tilgang til undervisningen kreativ og inspirerende så det aldrig bliver kedeligt og finder hele tiden måder at få mig videre på, hvis noget er for svært.
Det er første gang jeg har en lærer hvor spansk er hendes modersmål, og det har været en god oplevelse for at forstå sproget bedre og især at lære at udtale spansk korrekt. 

Så giver mine bedste anbefalinger til Rosalba, hvis du gerne vil lære et dejligt sprog på en nem og sjov måde, uden at det bliver for svært og kedeligt.

Jesper Kok 2018 – 2019

Leave a Reply